Gå til hovedindhold

Tino Bendix fratræder som CEO i Orkla Foods Danmark

Tino Bendix fratræder som CEO i Orkla Foods Danmark

Efter 4 år som CEO i Orkla Foods Danmark har Tino Bendix desværre valgt at opsige sin stilling i Orkla for at blive CEO i KRUUSE. Tino fratræder med udgangen af 2017.

Tino overtog posten som administrerende direktør i Orkla Foods Danmark i 2013 i forbindelse med Orklas opkøb af Rieber & Søn og efterfølgende integration med Beauvais foods.

 

Fra årsskiftet indtager Tino sin nye stilling som CEO i KRUUSE, der er leverandør af veterinærudstyr og som er ejet af amerikanske Henry Schein, verdens førende leverandør af produkter og services til tandlæge- og dyrlægeklinikker samt praktiserende læger.

 

”Efter 25 år i fødevarebranchen har jeg besluttet mig for at prøve mig selv af i en ny industri og på et mere internationalt plan. Det har været en svær beslutning, da min tid i Orkla har været helt fantastisk og meget inspirerende”, siger Tino.

 

”Vi er meget taknemmelige for den indsats, Tino har lagt i Orkla Foods Danmark, og vi beklager, at han nu har valgt at fortsætte sin karriere uden for Orkla. Men vi ønsker ham naturligvis alt det bedste med sine nye udfordringer”, siger Atle Vidar Nagel-Johansen, EVP og CEO i Orkla Foods.

 

 

Tino Bendix fratræder som CEO i Orkla Foods Danmark pr. 31. december 2017. Arbejdet med at findes hans efterfølger er sat i gang.

 

 

 

Orkla Foods Danmark

22.08.2017